×
ElbilerTophistorie

Hyundai bekræfter elbil-drøftelser med Apple

Sydkoreanske Hyundai bekræfter, at har indledende drøftelser med Apple om et elbil-samarbejde og udvikling af batterier.

I december måned blussede rygterne om en elbil fra Apple op igen, da nyhedsbureauet Reuters fortalte, at Apple planlægger at lancere en elbil i 2024. Det lader til, at der virkelig er kød på sagen, for sydkoreanske Hyundai har nu bekræftet, at de har indledende snakke med Apple om både batteri-udvikling og elbils-produktion.

“Apple er i dialog med flere globale bilfabrikanter, heriblandt Hyundai. Men samtalerne er på et meget tidligt stadie, og intet er blevet besluttet,” lyder meldingen fra Hyundai.

Meldingen fra Hyundai kom efter at det koreanske site Hankyung forleden afslørede samtalerne, hvilket fik Hyundais aktieværdi til stige med voldsomme 24 procent.

Ifølge Hankyung skal en del af bilen produceres på Hyundais fabrikker i USA.

Der er ikke enighed om, hvornår en Apple-elbil vil køre på gaden. Reuters hævder allerede 2024, mens Bloomberg nok er mere realistisk når de hævder, at det først sker i 2027. Under alle omstændigheder ser det ud til, at en Apple-elbil ikke er helt ude i skoven.

Rygterne om Apples elektriske bil har floreret siden 2014 under navnet Project Titan. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, vi sidst hørte om projektet. Blandt andet har det heddet sig, at Apple udelukkende ville lave software til biler – og Project Titan-afdelingen har da også været ramt af fyringsrunder de senere år.

 

Du læser iNPUT – magasinet om teknologi. Husk at tjekke vores hjemmeside, for at læse de seneste nyheder, følg os på Facebook og tjek de seneste videoer på vores YouTube-kanal.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.