Elbiler

Aston Martin bygger 25 nye Goldfinger-biler – inklusive gadgets

Aston Martin

Er der en bil, der er blevet udødeliggjort af film, er det Aston Martin DB5 fra James Bond-filmen Goldfinger. Bilen, der bare blev solgt i par tusinde eksemplarer mellem 1963 og 1965, er nærmest blevet synonym med den engelske agent. Nu vil Aston Martin genoplive bilen i sin oprindelige form – men der bliver kun bygget 25 eksemplarer og de bliver selvsagt ikke billige; 2,75 millioner engelske pund. Plus skatter.

Aston Martin
Sean Connery foran Aston Martin DB5.

I Goldfinger havde Q udrustet DB25 med roterende nummerplader, maskinpistoler og et katapultsæde, ligesom den kunne sprøjte med olie for at blænde eventuelle forfølgere. I en pressemeddelelse siger Aston Martin, at den nye DB25 vil vil være udstyret med noget af agentens legetøj – der nævnes specifikt de roterende nummerplader. Mon ikke katapultsædes udelades?

Og tænker du nu, om det kan være lovligt, så har du ret. Det er det ikke. I meddelelsen skrives der også, at de 25 biler ikke er lovlige til kørsel på offentlig vej. Så glem alt om at blære dig ved at køre gennem McDrive – det er en bil, der skal udstilles. Ikke meget andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Så er det trods alt billigere at investere i Legos model i stedet.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.