For et år siden fortalte det svenske elbilsfirma glad, at de har hentet mere end 8 million kroner ind via crowfunding, for at finansiere deres ellert-lignende mini-elbil Uniti 1. Forleden kunne det svenske medie Breakit så fortælle, at Uniti har ansøgt om rekonstruktion for at redde stumperne af virksomheden.
Uniti har fået crowdfunding af to omgange og har modtaget forhåndsbestillinger for det, der svarer til 500 millioner svenske kroner, på den lille elbil. Men det er altså ikke nok til at holde selskabet kørende. Uniti bekræfter overfor mediet, at der er søgt om rekonstruktion.
Det er knapt tre år siden at vi første gang fortalte om Uniti, der dengang havde store planer om at redde verden med sin elbil. Siden er prototypen blevet produktionsklar og prisen blev fastsat til knapt 130.000 danske kroner, men bilen er altså aldrig rullet ud fra fabrikken.
Artiklen fortsætter efter annoncen

