DR har valgt at udfase DRTV app’en fra PlayStation-platformen. Det skyldes lave brugertal, fortæller Mediawatch. App’en forsvinder fra både PS3, PS4 og den seneste PS5-konsol, så er du en af de få, der bruger konsollen til at se DRTV, må du lede efter en anden løsning.
Det er nemlig bare en halv procent af seerne, der streamer via PlayStation, oplyser DR til mediet.
– DR prioriterer sine investeringer, der hvor brugerne er. Hvis alle platforme skulle understøttes, ville det blive uforholdsmæssigt dyrt at drive DR’s digitale produkter, siger DR til MediaWatch.
De fortæller samtidig, at de fremover vil evaluere de forskellige platforme hver tredje måned. Benyttes en platform af mindre end 3 procent af seerne, vil den blive lukket ned. Simpelthen fordi det ikke økonomiske kan svare sig at holde platformen ved lige.
PlayStation app’en vil blive lukket ned ved udgangen af august – altså i disse dage. Fremover vil DRTV kunne ses via Apple TV, Google TV, Android TV, browser, apps til iOS og Android-enheder samt udvalgte smart tv-modeller.