×
Teknologi

Fords nye sikkerhedsteknologi ser om hjørner via skyen

I trafikken er det ofte en fordel at kunne se, hvad vejbanen længere fremme og rundt om hjørnet byder på. Det er målet med ny teknologi fra Ford.

Ford introducerer nu sit eget cloud-baserede sikkerhedssystem til biler. Funktionen hedder Local Hazard Information (LHI) og advarer føreren om potentielle risici og forhold i vejbanen forude, som man skal være opmærksom på, eksempelvis rundt i et sving. Den nye sikkerhedsteknologi er baseret på cloud-lagret kommunikation mellem samtlige tilkoblede biler – uanset bilmærke. 

Den nye Puma får som den første Ford-model den nye sikkerhedsteknologi som standard. Advarselssystemet modtager informationer om lokale hændelser og farer direkte via bilens indbyggede FordPass Connect-modem, selv når hændelsen endnu ikke er synlig for føreren.

– Det der gør Local Hazard Information til noget særligt, er, at systemet består af alle de biler, der er koblet op til dets cloud-teknologi. Der er derfor intet behov for tredjepartssystemer, hvilket gør det til et stort sikkerhedsmæssigt skridt fremad. Advarselsnotifikationerne vil tilmed være helt specifikke og relevante for netop din rute, forklarer Joerg Beyer, direktør for produktudvikling hos Ford Europa i en pressemeddelelse.

Notifikationerne leveres direkte i Pumas instrumentering og tæller bl.a. advarsler om vejarbejde, nødstedte køretøjer og dyr eller fodgængere på vejbanen. Notifikationerne kan også give besked, hvis en forankørende bils airbag netop er blevet udløst.

Ford
Illustration af systemet. Klik for større (kilde: Ford).

Jo flere, jo bedre …

Notifikationerne leveres uafhængigt af navigationssystemet og er baseret på løbende opdaterede informationer fra HERE Technologies, som får data fra både lokale myndigheder og andre biler, der er koblet op til cloud-systemet.

Ford fortæller også, at systemet kan bruges i alle biler uanset mærke – og man kan argumentere for, at den først bliver interessant, når der kører mange kompatible biler rundt. Jo flere biler der er koblet op til cloud-netværket, desto mere effektivt er systemet. I første omgang er teknologien dog begrænset til Ford Puma, men Ford over, at Local Hazard Information i løbet af 2020 vil blive introduceret i 80 procent af Fords personbiler.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.