Teknologi

Forskere hævder at internettet skader din hjerne

En ny undersøgelse hævder, at overdrevet brug af internet ændrer din hjerne. Det ødelægger hukommelsen og evnen til at fokusere.

hjerne

Vi har alle hørt advarslerne; brug for meget tid foran skærmen, så rådner din hjerne. Og selv om det næppe er så dramatisk, er der muligvis noget om snakken – ny forskning viser, at overdrevent brug af internettet kan ændre måden vores hjerner fungerer. Det mener i hvert fald en gruppe amerikanske, australske og europæiske forskere, der har undersøgt hundredevis af internetbrugere.

Forskerne har udsat deltagerne for både hukommelses- og kognitive opgaver såvel som hjernescanninger. Og de konkluderer, at personer der bruger meget tid på internet yder dårligere i hukommelsestests og generelt er nemmere at distrahere. Resultaterne er blevet publiseret i mediet World Psychiatry.

I en pressemeddelelse beskriver projektets ledende forsker, Joseph Firth fra Western Sydney University, hvordan internettets design ændrer både strukturen og evnerne i den menneskelige hjerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

”Den ubegrænsede strøm af notifikationer og meddelelser fra internettet opfordrer os til konstant at opdele vores opmærksomhed. Det kan reducere vores kapacitet til at opretholde koncentrationen på en enkelt opgave,” forklarer Joseph Firth.

Han fortæller yderligere, at det at have information tilgængelig online, når vi har brug for det, kan ændre den måde vores hjerner lagrer oplysninger på. Det er, trods alt, mindre behov for at huske ting i en verden af Google-søgninger og Wikipedia.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER