Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal i dag klokken 14.00 i samråd om kinesiske Huaweis rolle i dansk teleinfrastruktur. Det er Folketingets Forsvarsudvalg, der på opfordring fra SF’s Lisbeth Bech Poulsen, har indkaldt ministeren til samråd.
”Udvalget har bl.a. spurgt ministeren, om han er enig i, at telenettet er et spørgsmål om national sikkerhed, om han har tillid til Huawei og er tryg ved, at Danmark bliver afhængige af Huawei m.h.t. 5G netværket og om ministerens holdning til kinesiske virksomheders forbindelser til kinesiske myndigheder,” står der på Folketingets hjemmeside.
Samrådet kan følges direkte på Folketingets hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter annoncen

