×
Gaming

Google Stadia lanceres i 14 lande til november

Google har i dag lanceret flere detaljer om sin Stadia spiltjeneste, som gør det muligt spille A-titler via skyen.

Googles nye spiltjeneste Stadia lanceres i 14 forskellige lande til november, deriblandt USA, Canada, England – og Danmark. Det fortæller Google i dag. Vil man have denne tidlige adgang, skal man investere 999 kroner – for et såkaldt Founder’s Edition Kit, der indeholder en wifi-tilsluttet Stadia-controller, en Chromecast Ultra og tre måneders abonnement på Stadia Pro, samt et ”Buddy Pass”. Herefter vil prisen på et Pro-abonnement blive 69 kroner om måneden – og oveni den pris skal der betales for spil, der ikke indgår i pakken. Visse spil vil blive billigere med et Pro-abonnement end de er på f.eks. Steam, loves det.

Stadia

Endnu er det eneste annoncerede spil, der følger med i abonnementet, Destiny 2, men det forventes at der fortælles om flere under næste uges E3-spilmesse i Los Angeles. Af andre titler, der er annocneret til platformen er Doom Eternal, Thumper, Baldur’s Gate 3, Borderlands 3 og Mortal Kombat 11. Rockstar Games, der står bag titler som Grand Theft Auto og Red Dead Redemption arbejder også på Stadia-titler, men har endnu ikke meldt ud hvilke.

Med et Stadia Pro-abonnement er man garanteret en streamingkvalitet på op til 4K med 60fps, med HDR og 5.1-kanals surround. Det kræver dog, at man har en 35-megabit forbindelse. Google arbejder også på en gratis udgave af Stadia der kræver lavere båndbredde; den vil blive lanceret i løbet af 2020 og være begrænsrt til 1080p-opløsning og stereolyd.

Vil man spille via Stadia på et tv kræves der en Chromecast Ultra, men det er også muligt at spille direkte på Pixel 3-smartphones og på enhver computer med Googles Chrome-browser installeret.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.