Har du også oplevet at din internetforbindelse er blevet dyrere? Du er ikke alene. Forbrugerrådet Tænk råber vagt i gevær; der er for lidt konkurrence på bredbåndsmarkedet og det betyder, at mere end en million danskere har fået hævet prisen på sin internetforbindelse fra årsskiftet. TDC dominerer i storbyerne og elselskaberne har lavet lokale monopoler med sit fibernet, siger Forbrugerrådet.
– Konkurrencen fungerer ikke ordentligt. Elselskaberne udnytter, at de har mange geografiske områder for sig selv med fibernettet. Samtidig venter vi stadig på at se, at konkurrencen på TDC’s kabel-tv-net fungerer optimalt. I sidste ende betaler forbrugerne for den manglende valgfrihed, siger cheføkonom Martin Salamon fra Forbrugerrådet Tænk til Finans.
Dyrt at være kunde hos TDC
Det er i særdeleshed et problem i Hovedstaden, hvor TDC ejer alle kabler. Særligt TDC’s Fullrate og Hiper har skruet priserne op, skriver Finans. For eksempel er Fullrates 100 megabit bredbånd hævet med 15 procent i 2019, ligesom Hiper har hævet priserne for nye kunder med 15 procent.
Artiklen fortsætter efter annoncen

