×
Gaming

Microsoft præsenterer Xbox Series X

Den næste generation af Microsoft spillekonsol hedder Xbox Series X og kommer på markedet op til julesalget næste år. Og den ligner en computer.

Microsoft har officielt løftet sløret for den næste generation af Xbox-spillekonsollen. Den har fået navnet Xbox Series X og vil lande i butikkerne lige i tide til julesalget næste år. Konsollen blev vist frem på Game Awards og den ligner noget mere end computer, end vi har været vant til fra Xbox.

Konsollen kan stilles både vertikalt og horisontalt og Microsofts Xbox-chef, Phil Spencer, lovede under præsentationen, at konsollen ”leverer fire gange så meget processorhastighed som Xbox One X på den mest støjfrie og effektive måde”. 

Microsoft brugte blandt andet den nye Xbox Series X til at  give en smagsprøve på spillet Hellblade 2, der udvikles specifikt til den kommende konsol. Microsoft viste også nedenstående video, hvor man få et kig på konsollens design:

Med hensyn til indmaden, har Microsoft ikke delt informationer ud. Vi ved, at maskinen vil blive drevet af en specialdesignet processor, baseret på AMDs Zen 2 og Radeon RDNA-arkitektur. Microsoft benytter også en NVMe SSD-harddisk på Series X, hvilket skulle gøre underværker for loadetiderne. Konsollen vil understøtte gaming i 8K-opløsning med op til 120 billeder i sekundet.

Navnet, ”Series X”, mere end antyder, at der vil komme mere end en enkelt model denne gang. Ifølge rygterne har Microsoft planer om to styk; ud over flagskibet bliver der lanceret en billigere og mere blodfattig model.

Ved samme lejlighed præsenterede Microsoft sin nye Xbox Wireless Controller. Den er ifølge Spencer blevet ændret så form og størrelse passer til flere personer (?!) ligesom den har fået en Share-knap, så det er nemt at dele skærmbilleder og videoklip. Den nye controller følger med Series X, men er kompatbiel med både Xbox One og  Windows 10 computere, loves det.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, om Xbox Series X vil ramme Danmark samtidig med USA, eller om vi må vente til et senere tidpunkt.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.