Et flertal i Folketinget er blevet enige om en ny medieaftale, som præsenteres klokken 13.00 i dag. Men TV 2 kan allerede nu fortælle, at aftalen effektuerer den streamingskat, der blev forhandlet på plads i maj sidste år.
Skatten, der går under det mere spiselige navn kulturbidraget, betyder, at streamingtjenester der opererer i Danmark skal betale to procent af deres omsætning i særlig skat.
Investerer streamingtjenesterne under fem procent af deres omsætning i Danmark i dansk indhold skal de derudover betale tre procentpoint mere i streamingskat. Så de samlet når op på at betale fem procent af deres omsætning i ekstra skat, skriver TV 2.
Artiklen fortsætter efter annoncen

