×
TeknologiTophistorie

Ny mobildatarekord under EM-kamp mod Rusland

Til den afgørende puljekamp mod Rusland mandag aften blev der sat rekord for brug af mobildata hos landets næststørste teleselskab, Telenor.

Der blev streamet i stor stil, da Danmark mødte Rusland i den afgørende puljekamp mandag aften. Hos Telenor blev der sat mobildatarekord, da selskabet flyttede 55 procent mere mobildata i netværket end på en normal mandag.

– Vi kan se på tallene, at interessen for at streame EM-kampene med dansk deltagelse er meget stor. Dataforbruget eksploderer især, når det er DR, der viser kampene, fordi hele befolkningen har adgang til deres tjeneste. Og mandag aften blev trafikken yderligere øget af, at flere også samtidig kiggede med på Belgiens kamp mod Finland, der blev spillet sideløbende med Danmarks kamp, siger Jesper Mølbak, netværksekspert i Telenor.

Danskernes mobildataforbrug er i øvrigt støt stigende, og den øgede trafik i mobilnetværket under EM-kampene viser også, at flere vælger at streame kampene fremfor at se traditionelt flow-tv.

– Det betyder også, at mobildatarekorden måske allerede kan stå for fald lørdag aften, når Danmark møder Wales i ottendedelsfinalen, siger Jesper Mølbak.

Danmark spiller sin ottendedelsfinale klokken 18.00 på lørdag. Formår holdet at vinde over Wales, venter enten Holland eller Tjekkiet i kvartfinalen den 3. juli.

Som vi tidligere har fortalt, har DRTV skruet op for kvaliteten, så kampene nu sendes i 1080p. Hos Viaplay og V Sport Ultra HD er det desuden muligt at streame kampene i 4K-kvalitet.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.