×
TophistorieViaplay

Viaplay sender foldbold-EM i 4K

Har du det rigtige udstyr og det rigtige abonnement, kan du nyde sommerens foldbold-EM i funklende 4K-kvalitet.

Det bliver muligt at nyde flere af kampene fra sommerens EM-slutrunde i funklende 4K. Nent Group ejer, sammen med DR, rettighederne til kampene herhjemme, og de bekræfter over for digitalt.tv, at det bliver muligt at se kampe fra slutrunden i 4K Ultra HD.

Desværre får vi næppe Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og de øvrige danske landsholdsspillere at se i 4K. De kampe sendes nemlig på DR, der ikke sender i Ultra HD. I stedet skal man ind på Viaplay eller på V Sport UHD for at få den høje opløsning.

Det betyder også, at de kampe der sendes i 4K vil være Nent Groups egen produktion – der kommer altså ikke DR-kommentarerer på kampene.

Det er heller ikke alle kampene, der sendes i den høje kvalitet. Der er nemlig kun ‘plads’ til en enkelt 4K-kamp af gangen, så spilles der to kampe samtidig, vil kun den ene blive tilbudt i UHD-kvalitet.

Euro 2020, som fodbold-EM egentlig hedder, fløjtes i gang den 11. juni med kampen mellem Tyrkiet og Italien. Danmarks første kamp spilles lørdag den 12. juni. Det er mod Finland og den spilles – som resten af Danmarks indledende gruppekampe – i Parken.

Den anden kamp, mod Belgien, spilles 17. juni, mens den tredje og sidste gruppekamp mod Rusland spiles 21. juni. Finalen, hvor vi gerne ser Danmark som den ene part, spiles 11. juli i London.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.