En af de ting, de brygger på hos tyske BMW, er en selvkørende motorcykel. Allerede i september sidste år viste de en simpel prototype frem, men på det netop overståede CES i Las Vegas kunne de vise os en meget mere modnet version. Den kørte rundt på BMW’s store stand i Las Vegas og vi fangede den på video. Se den herover.
Det imponerende er, hvordan motorcyklen – en modificeret model 1200 GS – drejer rundt i små cirkler og de hurtige skift i retning.
Skal hjælpe køreren – ikke erstatte
Nu tænker du måske, at en selvkørende motorcykel lyder temmelig kedeligt; oplevelsen af at køre på dyret er jo trods alt hele meningen med en motorcykel. Og du skal da heller ikke forvente at se selvkørende motorcykler på gaderne – teknologien udvikles som en kørehjælp til føreren af motorcyklen og de kan, ifølge BMW, nedsætte mængden af motorcykel-relaterede uheld på vejene med op til 50 procent.
Artiklen fortsætter efter annoncen

