×
ElbilerTophistorie

Smugkig på kolossen Kia EV9

Med to nye videolip giver Kia et smugkig på kæmpebilen EV9, der bliver præsenteret senere i år.

Senere i år lancerer Kia kæmpebilen Kia EV9, der skal løfte arven efter den yderst populære EV6. Men allerede nu kan vi få et smugkig på bilen, takket være to teaser-videoer, som koreanerne har offentliggjort.

Teknisk er Kia EV9 baseret på den samme E-GMP platform som Kia EV6. Kia har tidligere sagt, at EV9 vil få en rækkevidde på op til 485 kilometer og vil kunne lades op fra 10-80 procent på 20-30 minutter ved en 350 kW oplader. Den vil naturligvis få 800 volt-teknologi ombord.

Der er blevet arbejdet længe pågå bilen. Kia EV9 Concept blev vist frem helt tilbage i november forrige år. Konceptbilen havde en rækkevidde på 530 kilometer og kunne lades fra 10 til 80 procent på 20 til 30 minutter. Det tyder på en lidt større batteripakke end den 77,4 kWh store ditto, som EV6 er udrustet med. Det er som sagt endnu ikke afsløret, hvilken batteripakke den endelige produktionsmodel får.

På trods af, at den er en ordentlig kleppert, skal den angiveligt kunne accelerere fra 0-100km/t på bare fem sekunder.

Konceptbilen bød også på ekstreme dimensioner. Blandt andet en akselafstand på hele 3,1 meter, der giver plads til syv personer, fordelt på tre sæderækker.

Kia har tidligere fortalt, at EV9 skal bruges til at lancere Kias “Auto Mode”. Det er sydkoreanernes modsvar til Teslas Full Self Driving-egenskaber. Kias software understøtter funktionen Highway Driving Pilot, der gør det muligt for bilen at køre på motorvejstrækninger helt uden chaufførens indblanding.

Kia har også tidligere lovet at EV9 ville blive præsenteret i første kvartal i år. Holder den vand, får vi altså bilens design at se indenfor den næste måned.

Læs også: Anmeldelse af Kia EV6.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.