×
Gadgets

Telia klar med top-10 over årets mest solgte telefoner

Danskerne er begejstrede for iPhones. Det står klart, når man inspicerer listen over de telefoner, som der er solgt flest af i Telia butikker og webshop i 2019. Således står der Apple på de fire telefoner, der ligger i toppen af årets ti mest solgte modeller.

Helt i top på hitlisten ligger Apple iPhone XR, som blev lanceret i efteråret 2018. Det er en avanceret smartphone, som er udstyret med den lynhurtige Apple A12 Bionic chip, og den fås i seks forskellige farver. Apple iPhone XR er desuden den billigste model i den 12. generation af iPhones.

Telia vil i 2020 sætte mere fokus på mobiltelefonernes klimaaftryk. For eksempel stiller selskabet skærpede krav til producenterne om transparens i forhold til produkternes klimaaftryk og produktion som en del af Telia Companys grønne løfte om nul CO2 og nul spild i 2030.

Her kan du se, hvilke mobilabonnementer Telia har

– Vi lægger stor vægt på, at danskernes udskiftning af deres mobiltelefoner betyder, at vi får mere miljørigtige produkter på markedet. I det lys hilser vi producenternes aktive arbejde med at forbedre informationen om telefonernes klimaaftryk velkommen. Det giver os mulighed for informere kunderne om mobiltelefonernes klimaaftryk, så det kan indgå i overvejelserne, når de køber ny telefon, fortæller Sine Smith-Jensen, Director of Commercial Management hos Telia.

Her er listen over årets ti mest solgte mobiltelefoner hos Telia i 2019. Klik på linket for at læse vores anmeldelse af de enkelte modeller.

  1. Apple iPhone XR
  2. Apple iPhone XS
  3. Apple iPhone 8
  4. Apple iPhone 11
  5. Huawei P20 Lite 64GB
  6. Huawei P30 Pro
  7. Apple iPhone 7
  8. Apple iPhone 11 Pro
  9. Apple iPhone XS Max
  10. Samsung Galaxy S10
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.