Den 13. januar overraskede Tesla ved at sætte priserne på Model 3 og Model Y væsentlig ned. Long Range-udgaven af Model Y blev sat ned med hele 131.000 kroner. Nu er prisen på netop den udgave dog blevet justeret lidt op igen. Tesla har hævet prisen med 3.500 kroner.
Dermed står Model Y Long Range i 433.490 kroner. Priserne for de øvrige udgaver af Model Y er uændrede. Der er heller ikke ændret på priserne på Model 3.
Netop Long Range-udgaven blev også “offer” for den første prisstigning i USA efter prisnedsættelserne. Her steg den med 500 dollar – svarende til omkring knapt 3.500 kroner. Det kunne derfor godt tyde på, at prisforhøjelsen er en enlig svale.
Artiklen fortsætter efter annoncen

