BERLIN: Det regnede tungt, da vi ankom til Teslas fabrik i Grünheide, små 40 kilometer fra Berlin. Den slags vejr, der gør alting lidt mere fladt og gråt, og som får den enorme bygning til at fremstå næsten uvirkelig, når den rejser sig bag træerne. Vi var inviteret på rundtur i Gigafactory Berlin af Tesla, og på trods af vejret steg forventningerne, jo tættere vi kom ind på området.
Allerede i receptionen føltes det tydeligt, at vi ikke var på en almindelig bilfabrik. Vi er to journalister afsted fra Danmark, og vi får begge serveret kaffe af en robot. Kaffen bestilles via Tesla appen, hvorefter robotten sætter i værk. En latte til undertegnede og en americana til min kollega.
Under processen vinker robotten til os. Og inden “han” afleverer kaffen driller han ved at sætte den et sted bag glasset, jeg ikke kan nå den … Den slags gimmick, der hurtigt kunne blive træt, men her virkede det bare som en naturlig del af stedet – en forsmag på, hvad der ventede længere inde.
40 milliarder hamstere og 800 robotter
Når dørene glider op ind til produktionen, ændrer alt sig. Lyden. Luften. Tempoet. Fabrikken er så stor, at Tesla selv har forsøgt at gøre det forståeligt: I teorien ville over 40 milliarder hamstere kunne være herinde, hvis man fyldte bygningen til randen.
Det første område, vi kom til, var presserne. Seks enorme maskiner stod og dunkede med en rytme, der kunne mærkes i brystkassen.
De formede døre, skærme, klapper og paneler, og hver gang maskinen slog ned, blev endnu et stykke metal født. Tesla fortalte os, at presserne arbejder med kræfter på op til 2.500 ton, og at hver formning tager få sekunder. Det er næsten umuligt at forstå, før man står fem meter fra maskinen og mærker gulvet vibrere.
Langs hele området bevægede robotter sig omkring og fodrede presserne med metalplader. Der var faktisk ingen mennesker tæt på maskinerne; de stod bag sikkerhedszoner og overvågede, at alt kørte, som det skulle.
700 grader og et glødende inferno
Næste stop var støberiet. Her blev temperaturen markant højere, og luften havde en metallisk lugt. Vi stod foran en række store støbemaskiner, hvor aluminium blev smeltet ned ved 700 grader, inden det blev presset ind i forme under flere tusind tons tryk.
Af det kom én af de mest markante dele på en Model Y: det gigantiske bagstykke, der støbes i ét stykke. Tesla understregede flere gange, at det reducerer antallet af komponenter markant, og at det sparer tid gennem hele resten af produktionen. Det kunne man godt fornemme, når man så, hvor hurtigt delene kom ud af maskinen – afkølet, formet og klar til næste station.
Igen var det robotter, der klarede det meste af arbejdet. Menneskerne stod i kanten af området og holdt øje, men selve håndteringen var fuldautomatisk.
Fabrikken viser sit sande ansigt
Hvis man har en forestilling om, hvordan en moderne bilfabrik ser ud, så ændrer den såkaldte Body Shop opfattelsen ret hurtigt. Det er her, robotterne står på rækker – hundredevis af dem – og arbejder med en præcision, der næsten virker koreograferet.
Ifølge Tesla er der mere end 800 robotter her, og sammen sørger de for omkring 2.100 svejsepunkter på hver eneste bil. Samtidig kører linjen så hurtigt, at der bliver færdiggjort et karrosseri hver eneste minut. Det er svært at tro, før man ser det.
Og så mødte vi fabrikkens to superstjerner.
King Kong og Godzilla
Midt i alt stålet stod to enorme robotter, der ikke lignede noget, vi har set før. Tesla kalder dem King Kong og Godzilla, og navnene passer. De var større end alt andet, og deres opgave er forholdsvis simpel: De løfter hele karrosserier op og sætter dem på næste produktionslinje.
At se det ske er en oplevelse. Der er ingen tøven. Ingen småjusteringer. De tager fat, løfter flere hundrede kilo metal og placerer det et andet sted med en ro, der virker helt absurd, når man kigger på deres størrelse. Vores guide sagde, at det er de to største robotter i hele fabrikken. Det tror vi gerne.
Lakeringen: Fra støj til stilhed
Efter Body Shop fik vi lov til at kigge ind i lakeringen, som var det mest rolige område på hele turen. Robotterne herinde bevægede sig langsomt og præcist, mens de lagde lag efter lag af farve på bilerne. Tesla fortalte, at der bruges op til seks lag lak, og at nogle af farverne – som Quicksilver – er udviklet specifikt til fabrikken her i Berlin.
General Assembly: Her bliver det hele samlet
Det sidste område i produktionen var også det mest menneskebefolkede. Her blev batterier, motorer, aksler, sæder, ruder og alt interiør sat i bilen. Robotterne var stadig til stede, men nu i en assisterende rolle: de løftede, flyttede og positionerede delene, mens menneskerne monterede og kontrollerede.
Midt i det hele fandt vi det, der bilproducenterne kalder “brylluppet”. Det er der, hvor karrosseriet bliver sat sammen med drivlinjen, og bilen for første gang fremstår som ét samlet produkt. Det var et af de få øjeblikke, hvor der var en klar pause i linjen – et tydeligt skift, hvor alt lige gik i stå et øjeblik, før bilen kørte videre.
Fabrikken som arbejdsplads
Tesla fortalte os, at Gigafactory Berlin nu har over 11.000 ansatte fordelt på mere end 130 nationaliteter. En stor del af dem har ikke tidligere arbejdet i bilindustrien, men er blevet oplært internt. Det var svært ikke at lægge mærke til, hvor blandet medarbejderstaben var, når man gik rundt mellem stationerne.
Det, der slog os mest, var, at selv om fabrikken er domineret af robotter, er menneskene stadig nødvendige. De holder tempoet, retter fejl, vurderer kvalitet, træffer de små beslutninger, som maskinerne endnu ikke kan.
Gigafactory Berlin
- Fabrikken er dimensioneret til at kunne producere op til 500.000 Model Y årligt, hvis efterspørgslen kræver det.
- Produktionsarealet svarer til omkring 31 fodboldbaner.
- Det tager mindre tid at bygge en Model Y, end det tager at køre fra København til Berlin.
Da vi trådte udenfor igen
Turens sidste meter gik gennem lystunnelen, hvor biler bliver tjekket for lakfejl og overflader, inden de ruller ud i verden. Derfra gik vi tilbage mod receptionen, og da døren ud til den friske luft åbnede, blev vi mødt af den samme regn, vi kom med.
Men oplevelsen var en anden. Vi havde set et produktionsanlæg, der opererer i et tempo, man næsten ikke kan forstå. En fabrik, der kan bygge op til en halv million biler om året, hvis efterspørgslen kræver det. En fabrik, der viser, hvor langt automatiseringen af bilproduktion er kommet – og hvor meget længere den kan komme endnu.
Og hvis vi kun måtte tage én ting med herfra? Så er det synet af King Kong og Godzilla, der løftede bilkarrosserier, som om de vejede ingenting.
iNPUT var inviteret til Berlin af Tesla Danmark, der dog ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.
LÆS OGSÅ: Vores første tur i den nye Tesla Model Y Standard.
