Nu bliver det endnu billigere at få fat i Årets Bil i Danmark. Hidtil har Volkswagen ID.3 kunnet leveres med to batteristørrelser på henholdsvis 58 kWh og 77 kWh, men nu bliver modelprogrammet komplet med tilføjelsen af et tredje batteri på 45 kWh, der tilbydes i den nye ID.3 City.
Det mindre batteri giver ID.3 City en rækkevidde på 349 kilometer ifølge WLTP. Det er 74 kilometer mindre end den ligeledes nye Life-variant, der koster bare 30.000 kroner mere. City kan også kun lade med 7,2 kW AC i ladeboksen derhjemme, hvor samtlige andre ID.3 varianter kan lade med op til 11 kW AC. Ude i verden kan City lade med op til 100 kW DC.
Ser man bort fra det mindre batteri og den langsommere opladning, er City lige veludrustet som sine større familemedlemmer. Elmotoren yder 150 hk, og den kan accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 8,9 sekunder.
Artiklen fortsætter efter annoncen


