“En masse mennesker vil sikkert dø”, siger Elon Musk. Det lader dog ikke til at påvirke Musk, der spiser videre af den sene frokost, assistenten har serveret for ham. Ordene falder under et interview med magasinet Esquire. Mediet er troppet op hos SpaceX for at høre om Elon Musks planer om at sende mennesker til Mars. Altså for at bo der. Det er helt acceptabelt, hvis der er tab undervejs. Hvis viljen er der, kan vi nå til Mars, siger Musk.
”Det vil tage seks måneder at komme til Mars, hvis du rejser langsomt og mest energi-optimalt. Det vil tage 18 måneder, før planeterne igen er på linje, og seks måneder at komme tilbage igen”, siger Musk. Det er, med hans egne ord, ganske muligt at komme til Mars og tilbage, ”hvis Amerika har viljen”.
Vilje og visioner
Er der en ting, Elon Musk har, er det vilje. Når en mand lover at ville kolonisere Mars via en koloni til 80.000 mennesker, fristes man til at trække på smilebåndet.
Men når den samme mand siden sender adskillige raketter i kredsløb fra en lille ø i Stillehavet – og samtidig står i spidsen for det første privatejede firma, der flyver gods op til Den Internationale Rumstation, så hører man efter. For Musk har i den grad viljen til at gennemføre sine drømme.
”Elon er ikke bange for at ødelægge ting. Han vil ødelægge sig selv, hvis det er nødvendigt”, har hans første kone, Justine Musk, sagt.
Af samme grund er Elon Musk blevet sammenlignet med den afdøde Applechef Steve Jobs og med Tony ’Ironman’ Stark. Ja, angiveligt har Robert Downey Jr. hentet inspiration til sin Tony Stark-figur hos Elon Musk. Musk havde endda en cameo-rolle i filmen ’Iron Man 2’.
Millionær som 28-årig
Elon Musk blev født i Sydafrika i 1971 og lærte allerede i en ung alder sig selv at programmere. Som 12-årig solgte han koden til sit første computerspil, ’Blast Star’, for 500 dollars. Som 17-årig rykkede han med forældrene til Canada, og senere fik han en bachelor i både økonomi og fysik fra University of Pennsylvania.
Han har været gift tre gange – to gange med den samme kvinde. Først Justine Musk, der er mor til hans fem sønner, og siden to gange med den engelske skuespillerinde Talulah Riley.
Han lavede sine første millioner i 1999, da Compaq købte Zip2, et firma, som Musk stiftede sammen med sin bror. Men formuen blev for alvor udvidet, da han solgte betalingssystemet PayPal til eBay for 1,5 milliarder dollars. Han er hjernen bag bilfirmaet Tesla, hvis eldrevne superbiler ses oftere og oftere på vejene nord for København.
Han er stadig aktiv med SpaceX, og så er han bestyrelsesformand for SolarCity, der er den største leverandør af solpaneler i USA. Og netop vedvarende energi er et område, der optager Elon Musk.
Batterier skal redde verden
Den seneste idé fra Musk er batterisystemet Powerwall; et batteri, der skal hænge i private hjem og samle sol- og vindenergi. Håbet er, at Powerwall en dag skal gøre os fri af de fossile brændstoffer, der ødelægger planeten.
”Vi har den her smarte fusionsreaktor oppe i himlen. Den kaldes solen. Man behøver ikke gøre noget, den virker bare. Og dukker op hver dag”, sagde Musk under lanceringen af Powerwall i slutningen af april.
Med det overskud af vindenergi vi producerer herhjemme, ligner Danmark et oplagt sted for Tesla at introducere sit hjemmebatteri, der kan samle nattens vindenergioverskud og bruge det om dagen. Et enkelt batteri kan erhverves for cirka 30.000 kroner og kan levere 1.000 watt i ti timer – knapt to tredjedele af, hvad en almindelig dansk familie med to børn, ifølge energistyrelsen, bruger på et døgn (1.700 watt, red.). Er behovet større, kan flere batterier sættes sammen.
Lyder det utopisk? Der er al mulig god grund til at tro på, at Elon Musk også her kan påvirke sin omverden og få sin vision realiseret. I hvert fald i en eller anden form. Her en uges tid efter lanceringen af Powerwall er der allerede solgt så mange eksemplarer, at man skal vente helt ind i 2016 for at få et eksemplar.
Drengerøven vi alle vil være
Musk er drengerøven, vi alle sammen gerne vil være. Det glade legebarn, der pludselig har fået penge på lommen. Efter salget af PayPal købte Musk en MacLaren F1 supercar, som han brugte som pendlerbil, indtil han kørte galt i den og ødelagde den – uden at have forsikret den. Han har ejet et eksemplar af det tjekkisk byggede jetfly Aero L-39 Albatros og står nu registreret som ejer af en Dassault Falcon 900.
For halvandet år siden brugte Musk lidt over seks millioner kroner på at købe den berømte Lotus Esprit fra James Bond-film ’The Spy Who Loved Me’ fra 1977. Bilen blev i 1989 fundet i en container, og senere blev den sat til salg på auktion. Bilen fungerede faktisk som ubåd – til gengæld kunne den ikke køre.
”Det var fantastisk som lille knægt i Sydafrika at se James Bond i ’The Spy Who Loved Me’ køre sin Lotus Esprit fra en mole, trykke på en knap og få bilen til at forvandle sig til en ubåd,” sagde Elon Musk i en erklæring dengang.
”Jeg var skuffet over at erfare, at bilen i virkeligheden ikke kunne forvandle sig til en ubåd. Jeg har tænkt mig at opdatere den med en Tesla-motor og forsøge at få den til at fungere, som den skal”.
Det er – så vidt vides – endnu ikke sket. Hvad han dog har gjort, er, at opdatere styresystemet i Tesla Model S med et gemt program, der kalder et billede af Lotus Espriten frem på kontrolskærmen. Med mulighed for at styre ”dybden” af affjedringen, som var det ubåd. Teslas Model S ramte markedet i 2012 og regnes for at være den bedste elbil, der hidtil er blevet produceret.
Genbrugsraketter
Og med hensyn til missionen til Mars? Musk arbejder videre på sit projekt. Nøglen er ifølge Musk at skabe et rumskib, der kan genbruges. Hvor alle dele kan genbruges, i modsætning til den gamle rumfærge, der smed dyre brændstoftanke og raketmotorer i havet, hver gang den fløj. Først da er økonomien på plads, siger Musk i et interview med magasinet Wired:
”Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Og jeg tror, at det bliver et skridt på linje med det, Wright-brødrene tog, da de fløj første gang. Det er den fundamentale nøgle, der er nødvendig, for at menneskeheden kan rejse ud i rummet. Amerika var aldrig blevet koloniseret, hvis skibe ikke kunne genbruges.”
Så sent som i midten af marts forsøgte en af Elon Musks raketter at lande på en flydende base i Stillehavet. Det mislykkedes dog. Men mon ikke Musk bliver ved med at prøve? Som han sagde under sin præsentation af Hyperloop i 2013:
”Man vil gerne have, fremtiden bliver bedre end fortiden – det vil jeg i hvert fald. En hel del.”
Oprindeligt bragt i iNPUT #27, maj 2015. Hent magasinet gratis her.