Vil man benytte den nye Rejsekort app, skal man åbne for sluserne og give den adgang til lokationsdata døgnet rundt. Det har ikke alene fået Datatilsynet op af stolen, det er også ganske unødvendigt.
– Det er 100 procent teknisk muligt at lave en løsning, hvor man ikke giver adgang til sin lokationsdata hele tiden, siger Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og medstifter af Faglig Dataetisk Råd til DR.
Et eksempel er en app, som DSB Plus-medlemmer tester og som kan bruges til at checke ind og ud af sin rejse med toget på. Her skal man kun give adgang til lokationsdata mens man rejser eller bruger appen til at finde et stoppested.
Artiklen fortsætter efter annoncen

