Teknologi

Internetpanik lukkede Aula og DMI – er faren ovre nu?

To alvorlige sikkerhedshuller udløste onsdag en global internetalarm. Danske familier og myndigheder blev ramt, og hackerne gik hurtigt til angreb.

internet
Illustration: iNPUT
Peter Engels RymingTekst afPeter Engels Ryming

Det begyndte med en advarsel om to sikkerhedshuller i programmeringssproget PHP, som de færreste almindelige danskere nogensinde har hørt om. Få timer senere var Aula lukket, DMI’s hjemmeside utilgængelig, og offentlige myndigheder over hele verden var i gang med at trække stikket til deres digitale tjenester.

Onsdag den 21. oktober blev en temmelig dramatisk dag på internettet. Ikke fordi internettet brød sammen, men fordi en af dets vigtigste byggesten pludselig viste sig at indeholde to særdeles alvorlige sikkerhedsfejl.

Nu er vi på den anden side af panikken. Sikkerhedsrettelserne er udsendt, og flere tjenester er vendt tilbage. Men torsdag morgen er der også nyt, som viser, hvorfor alarmen ikke var overdrevet. Hackere har allerede forsøgt at udnytte hullerne millioner af gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske forældre måtte finde papir og blyant frem

I Danmark blev konsekvenserne især mærkbare for de omkring to millioner mennesker, der har Aula som en del af deres hverdag. Kommunernes it-fællesskab Kombit valgte onsdag eftermiddag at lukke hele skole-hjem-platformen som en sikkerhedsforanstaltning. Det betød, at forældre ikke kunne sende beskeder til lærere og pædagoger. Samtidig blev funktioner som børnehavernes digitale komme/gå-registrering sat ud af spillet.

I Vallensbæk Kommune advarede man ligefrem om, at beskeder om børns hentetider kunne være gået tabt. Kommunen foreslog derfor, at forældre med vigtige beskeder til skolen eller daginstitutionen torsdag kunne sende en gammeldags papirseddel med barnet. Også kommunale bibliotekssystemer og interne it-løsninger blev berørt. Heriblandt systemer, som kommunalt ansatte bruger i forbindelse med udbetaling af offentlige ydelser.

De fleste af Kombits øvrige løsninger var dog tilbage i drift allerede onsdag eftermiddag.

Og så var der DMI. Den danske vejrtjeneste lukkede både sin hjemmeside og andre digitale tjenester. Dermed kunne danskerne i en periode ikke benytte DMI’s normale online vejrtjenester. DMI kunne dog allerede klokken 18.20 onsdag meddele, at hjemmesiden igen var åbnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Københavns Kommune og Vejdirektoratet var blandt de offentlige aktører, der midlertidigt lukkede hjemmesider.

I udlandet blev der lukket endnu mere ned

Danmark var langt fra alene om at tage drastiske forholdsregler. I Nederlandene blev flere centrale offentlige hjemmesider lukket, herunder Overheid.nl og MijnOverheid.nl. Også den digitale identifikationstjeneste DigiD blev taget offline.

Det betød, at hollandske borgere midlertidigt kunne få problemer med at logge ind på offentlige tjenester og ordne deres digitale myndighedsærinder. Hollandske hospitaler, Rotterdams havn og landets fodboldforbund var også blandt de berørte organisationer. Selv landets nationale cybersikkerhedscenter valgte at lukke sin egen hjemmeside.

I Finland gik myndighederne ligeledes vidt. Her blev offentlige netbaserede tjenester taget offline af sikkerhedshensyn, og den finske regerings hjemmeside var kun delvist tilgængelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frankrigs indenrigsministerium valgte at sætte samtlige ministeriets hjemmesider i forebyggende vedligeholdelsestilstand.

Også i Tyskland blev offentlige it-systemer lukket midlertidigt, mens universiteter begrænsede adgangen til deres digitale tjenester. På Radboud Universitet i Nederlandene blev hjemmesiden og intranettet eksempelvis lukket. De kom tilbage onsdag aften, men studerende skulle fortsat bruge universitetets netværk eller VPN for at få adgang til visse undervisningssystemer.

Selv Wikipedia måtte tage et antal systemer offline, mens Internet Archive kortvarigt var utilgængeligt. Og problemerne stoppede ikke ved Europas grænser.

I Japan suspenderede storbanken Mitsubishi UFJ Financial Group midlertidigt dele af sine internettjenester. Landets finansministerium lukkede også visse digitale tjenester, mens premierminister Sanae Takaichi offentligt opfordrede hjemmesideejere til at reagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I USA udsendte både FBI og efterretningstjenesten NSA advarsler om straks at opdatere, eller lukke de berørte systemer, indtil de kunne sikres.

Millioner af angrebsforsøg på få timer

Det var ikke et almindeligt teknisk nedbrud, der sendte så mange hjemmesider i sort. Årsagen var to kritiske sikkerhedshuller i PHP, som blandt andet bruges til at drive WordPress-hjemmesider, webshops, bookingsystemer og offentlige portaler.

Fejlene fik begge en alvorlighedsgrad på 9,2 ud af 10. I værste fald kunne en hacker udnytte dem til at afvikle skadelig kode på en server uden først at skulle logge ind. Og hackerne spildte tilsyneladende ikke tiden.

Ifølge Reuters oplyser Cloudflares administrerende direktør, Matthew Prince, at virksomheden registrerede tusindvis af forsøg på at udnytte sårbarhederne allerede før den offentlige afsløring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden for 45 minutter efter offentliggørelsen voksede antallet til titusindvis. Efter to timer var det hundredtusindvis. Siden nåede antallet op på millioner.

Det er vigtigt at understrege, at et angrebsforsøg ikke er det samme som et vellykket angreb. Tallene dokumenterer altså ikke, at millioner af hjemmesider er blevet hacket. Men de viser, hvor hurtigt kriminelle reagerer, når en alvorlig sikkerhedsfejl bliver offentlig kendt.

Amazon har desuden oplyst, at virksomheden allerede den 17. oktober registrerede et forsøg på at udnytte sårbarhederne mod et af sine særligt oprettede lokkesystemer.

Er faren så drevet over?

Både ja og nej. Den gode nyhed er, at udviklerne bag PHP udsendte sikkerhedsopdateringer onsdag eftermiddag. Dermed findes der nu en løsning, som lukker de to sikkerhedshuller i de understøttede versioner af programmeringssproget. Den dårlige nyhed er, at rettelserne ikke automatisk er installeret på alle de millioner af servere, som benytter PHP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kræver, at virksomheder, myndigheder og hostingudbydere faktisk gennemfører opdateringerne. Og netop her ligger problemet.

Store teknologivirksomheder og myndigheder har typisk specialister, som kan reagere hurtigt på den slags trusler. Men internettet består også af utallige mindre hjemmesider, gamle webshops og specialudviklede systemer, som måske ikke bliver vedligeholdt særlig ofte. Derfor kan nogle hjemmesider fortsat være sårbare, selv om selve sikkerhedsrettelsen nu er tilgængelig.

Det er også grunden til, at danske Styrelsen for Samfundssikkerhed fortsat opfordrer systemejere til at opdatere hurtigst muligt. Der er altså forskel på, at den akutte nedlukningsbølge er ved at være overstået, og at sikkerhedsproblemet er løst overalt.

En påmindelse om, hvor skrøbeligt internettet er

Der er en sidste detalje ved gårsdagens internetpanik, som er værd at hæfte sig ved.

Sikkerhedshullerne blev opdaget med hjælp fra kunstig intelligens og havde ifølge sikkerhedsforskere ligget skjult i PHP-koden i mere end ti år. Det er med andre ord gamle fejl, som ny teknologi nu har gjort det muligt at finde – og potentielt udnytte.

MERE OM SAMME EMNE:

Det illustrerer et nyt dilemma for internettets sikkerhed. Kunstig intelligens gør det lettere for sikkerhedseksperter at opdage alvorlige fejl, men de samme værktøjer kan også hjælpe hackere med at udvikle angreb.

Og måske er det netop den vigtigste lære fra onsdagens PHP-panik. Et par skjulte fejl i software, som de fleste danskere aldrig har hørt om, var nok til at lukke centrale samfundstjenester i flere lande.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.

LÆS OGSÅ