Det er ikke nogen dum ide at installere antivirusprogrammer på sin mobiltelefon, men det er bestemt ikke ligegyldigt hvilket program man vælger. Tværtimod. En ny test viser, at ni ud af ti testede programmer ikke leverer varen.
Det er den uafhængige organisation AV-Comparatives der står bag testen. De har testet ikke færre end 250 forskellige antivirusprogrammer til Googles Android-platform – og kun 23 af dem var i stand til at opdage og bekæmpe de 2.000 former for skadelig software, de blev udsat for. Det skriver DR.
Tværtimod er der faktisk antivirusprogrammer, der distribueres i Google Play Store, der i virkeligheden installerer og spreder skadelig software, advares der i testen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

