Underholdning

Xbox Series X hardwaren afsløret

Microsofts nye konsol understøtter udvidelseskort på 1 terabyte og har en ganske kapabel grafikprocessor. Her er hardware-nyhederne.

Xbox Series X
Xbox Series X benytter specielle 1TB Expansion Cards.

Hvis du har trang til at vide, hvad der gemmer sig bag Xbox Series X kubistiske chassis, kan du i den grad få lysten styret nu. Microsoft har udgivet en artikel, der dykker ned i konsollens hardware – og hvad firmaet håber at få ud af al den lækre hardware. 

Et hurtigt overblik viser, at konsollens bankende hjerte bliver en semi-specialdesignet AMD Zen 2 processor med otte kerner og en klokhastighed på 3,8 GHz. Den ene kerne er reserveret til basale systemfunktioner. Konsollen vil også være udrustet med 16 gigabyte GDDR6 RAM.

Grafikprocessoren, GPU’en, er også svært interessant. Det var allerede blevet fortalt, at den kan yde brutale 12 teraflops, men nu ved vi også hvordan det kan lade sig gøre; ved hjælp af 52 små processorer, der kører an fast klokfrekvens på 1,825 GHz. Til sammenligning har det højtydende Radeon RX 5700 XT grafikkort bare 40 af den slags processorer. Microsoft siger, at grafikkonfigurationen i Xbox Series X vil være i stand til at afvikle 4K med op til 120 billeder i sekundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lagerpladsen bliver også omtalt. Systemet leveres med en 1 terabyte stor NVMe-baseret SSD-disk, der udnytter Xbox Velocity-arkitekturen til at gøre 100GB gaming-indhold ”umiddelbart tilgængelig”. Det betyder blandt andet, at man kan åbne for gigantiske åben-verden-spil. Det hjælper også rigtig godt på hastigheden, når man skifter mellem flere spil.

Microsoft fortæller desuden, at konsollen vil understøtte 1TB ”udvidelseskort” der leverer samme ydelse som det interne drev, såvel som USB 3.2 understøttelse til mere langsomme harddiske. Konsollen er også udrustet med et 4K Blu-ray-drev.

Her er en oversigt:

CPU8x Cores @ 3.8 GHz (3.66 GHz w/ SMT) Custom Zen 2 CPU
GPU12 TFLOPS, 52 CUs @ 1.825 GHz Custom RDNA 2 GPU
Die Size360.45 mm2
Process7nm Enhanced
Memory16 GB GDDR6 w/ 320mb bus
Memory bandwidth10GB @ 560 GB/s, 6GB @ 336 GB/s
Internal storage1 TB Custom NVME SSD
I/O Throughput2.4 GB/s (Raw), 4.8 GB/s (Compressed, with custom hardware decompression block)
Expandable Storage1 TB Expansion Card (matches internal storage exactly)
External StorageUSB 3.2 External HDD Support
Optical Drive4K UHD Blu-Ray Drive
Performance Target4K @ 60 FPS, Up to 120 FPS

MERE OM SAMME EMNE:

På trods af den raserende corona-pandemi har Microsoft stadig planer om, at Xbox Series X skal lanceres inden julehandlen. Det er stadig uvist hvad konsollen kommer til at koste og om den når at komme til Danmark i år. Det gør den næppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu venter vi så bare på, at Sony viser os hvilke kort de har på hånden med den kommende PlayStation 5 spillekonsol. Der er lagt an til konsolkrig til efteråret …

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.