Et nyt sæt billeder er dukket op på Twitter. Ejermanden hævder, at det er fysiske forme og CAD-tegninger af de kommende iPhone 12 modeller – og i så fald bekræfter de rygterne om, at telefonerne vil få flade kanter a la iPad Pro. Et design, der ifølge rygterne også overføres til en kommende iMac computer.
Billederne viser alle fire varianter af iPhone 12, deriblandt den nye 5,4-tommer model, to 6,1-tommer udgaver og en 6,7-tommer variant.
Forme og CAD-tegninger bruges typisk af virksomheder, der producerer tilbehør til telefonerne – covers og deslige. Tegningerne er ikke altid nøjagtige; eksempelvis kan notch’ens størrelse variere, da den ikke vil påvirke coveret på samme måde som telefonens dimensioner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

