Der ser ikke ud til at være optøning i forholdet mellem USA og Huawei. Tværtimod. De amerikanske kommunikationsmyndigheder, FCC, har tirsdag placeret både Huawei og ZTE på listen over trusler mod den nationale sikkerhed, skriver The Verge. Det betyder konkret, at amerikanske teleselskaber ikke kan få statsstøtte, hvis de køber netværksudstyr fra de to kinesiske selskaber.
– Baseret på overvældende bevismateriale, har FCC i dag udpeget Huawei og ZTE som national sikkerhedsrisici for Amerikas kommunikationsnetværk og for vores 5G-fremtid, sagde FCC-formand Ajit Pai i en erklæring tirsdag.
– Begge virksomheder har tætte bånd til det kinesiske kommunistparti og til Kinas militære apparat, og begge virksomheder er underlagt kinesisk lov, der forpligter dem til at samarbejde med landets efterretningstjeneste, siger han videre.
Artiklen fortsætter efter annoncen

