Apple har et travlt efterår, og selv om der ikke var iPhone på tapetet da Apple lancerede Apple Watch Series 6 og ny iPad og iPad Air, så var det tydeligt, at det var det nye Apple Watch der løb med opmærksomheden. I første omgang undrede det mig lidt, for egentlig synes jeg ikke, den nye udgave af uret var noget kvantespring – samme design – men bare nogle få, nye funktioner. Efter at have prøvet det må jeg dog sige, at det er en udmærket opgradering på nogle af de vigtigste områder, og det har fjernet en af de største anker jeg havde imod Series 5.
Samme design – lidt bedre skærm
Designet er fuldstændigt det samme som forrige generation; både størrelse og vægt er det samme, og den største ændring er, at der nu er blevet plads til farver i sortimentet. En mørk blå, og en Product Red.

(Series 6 til højre)
Jeg har fået den mørkeblå til test, og jeg må indrømme, at det ser ganske glimrende ud. Finishen er, som altid når det gælder Apple produkter, helt i top. Kombineret med et sportsarmbånd fungerer det virkelig fint.
Artiklen fortsætter efter annoncen


