Den daværende Viborg-borgmester kalde det for den største dag i byens historie, da Apple meddelte, at de ville bygge et datacenter uden for Viborg. Datacenteret ville generere så meget overskudsvarme, at den kunne varme hele kommunen op, blev det lovet.
Fuldt udbygget kan også Silkeborg og Randers med oplande få varme fra centret, skrev Viborg Stifts Folkeblad, dengang i 2015. Men her seks år senere – og halvandet år efter at datacenteret er taget i brug – er der stadig ikke gratis varme. Hverken i Viborg by, kommune eller nabobyerne.
Tværtimod kan beboerne i Viborg nu se frem til en forhøjet varmeregning på grund af prisstigninger på naturgas, skriver Jyllands-Posten.
Artiklen fortsætter efter annoncen

