Star Wars-serierne kommer i en lind strøm. Onsdag var der sæsonafslutning på The Book Of Boba Fett og til maj starter serien om Obi-Wan Kenobi. Den længe ventede serie får premiere den 25. maj og det er ikke nogen tilfældighed. Dagen markerer nemlig 45-års fødselsdag for den første Star Wars-film A New Hope.
Serien byder på et gensyn med både Ewan McGregor (Kenobi) og Hayden Christensen (Anakin Skywalker / Darth Vader). To, der ikke just skiltes som gode venner, da vi så dem sidst, i den sidste prequel-film.
Det bliver også til et gensyn med Luke Skywalkers plejeforældre på Tatooine, Owen og Beru Lars. Lars-parret spilles endda også af de skuespillere, der portrætterede dem i prequel-filmene (Joel Edgerton og Bonnie Piesse).
Artiklen fortsætter efter annoncen

