Mange af os, der bor i gamle lejligheder med små køkkener, har hverken plads eller mulighed for at installere en “rigtig” opvaskemaskine. Sådan en, der fylder som et skab og skal tilsluttes både vand, afløb og et elstik med jordforbindelse. Her kommer Bob mini til hjælp som en skinnende ridder i orange rustning.
Den lille opvaskemaskine er nemlig fuldstændig autonom. For det første fylder den mindre. Den kræver heller ikke tilslutning til vand, da den har sin egen vandtank. Spildevandet kan ledes ud i håndvasken eller en balje og så kræver den bare en helt almindelig 220 volt-stikkontakt.
Men dur den så til noget? Kan den fjerne besværlige madrester og gøre servicet rent? Jeg bestilte et eksemplar hjem, for at finde ud af det.
Artiklen fortsætter efter annoncen








