“All we hear is Radio Gaga …” sang Queen i midtfirserne, men Lady Gaga har vendt den om og kaldt sit program for Gaga Radio. Programmet får premiere i aften klokken 20.00 på Apple Music og vil fremover blive sendt hver fredag, oplyses det.
Programmet skal bruges til at skamrose dance-genren, der har inspireret Lady Gaga til sit seneste album, Chromatica. Hun vil, ifølge pressematerielet “tale med de DJ’s, divaer og producere, der har inspireret hende”. Hvert afsnit vil indeholde et eksklusivt DJ-mix fra en af Gagas gæster.
– De sidste par uger har jeg prøvet at finde ud af, hvordan jeg hjemmefra kan gøre gavn i det, jeg ville kalde et enestående globalt fællesskab. Jeg ser det som godhjertet af natur, og det har en helt særlig plads i mit hjerte og i mange andre menneskers, udtrykker Gaga det.
Artiklen fortsætter efter annoncen

