En altomsluttende spilverden, hvor man føler, lugter og lever i spillet. Indtil videre er det kun noget, vi kender fra sci-fi film eller serier som fx Black Mirror. Men det er en fremtid for gaming, der rykker tættere og tættere på. Det forklarer grundlægger og CEO for den amerikanske spiludvikler Valve Cooperations, Gabe Newell, i et interview med TV-stationen 1-News. Han afslører samtidig, at Valve Cooperations i årevis har arbejdet med teknikken, der går under navnet brain computer interfaces – eller BCI.
Gaming er lig med BCI i fremtiden
Gabe Newell mener, at fremtiden for gaming ligger indenfor BCI, og at man som spiludvikler begår en stor fejl, hvis man ikke forsker i teknologien. Indtil videre er BCI kun på forsøgsstadiet, og der er endnu lang vej til, at der kommer et kommercielt produkt på banen. Men der bliver gjort hastige fremskridt, forklarer Gabe Newell.
Han forudser, at BCI i en eller anden form, kan blive en del af vores hverdag i fremtiden. Og at den fremtid kan komme hurtigere, end vi tror. Det er for eksempel ikke mange år siden, at VR var noget, man legede med i laboratorier. Men i dag bliver det i stigende en grad en del af vores hverdag.
Artiklen fortsætter efter annoncen


