×
Bluetooth-højttalere

Marshall Stanmore

Marshall er et ikonisk navn på rockscenen. Siden starten af 1960’erne har firmaet leveret guitarforstærkere til navne som The Who og Jimmy Hendrix – og Marshall bruger da også al nostalgien i designet af Marshall Stanmore. Med sit læderbeklædte ydre, messingdetaljerne og specielle stoffront ligner den simpelthen en guitarforstærker.

Selv knapperne oser af analog nostalgi; det er rigtige, manuelle metalknapper. Og der er mulighed for at indstille både bas, diskant og volumen med drejeknapper direkte på højttaleren. Der er ingen touch eller andre moderne teknologier.

Med bare en Bluetooth-forbindelse er Marshall Stanmore befriende enkel; bare tænd og spil løs. Men det betyder altså også, at man kan glemme alt om multirum, Spotify Connect eller andre bonusgaver.

Til gengæld kan man glæde sig over en meget massiv lyd. Stanmore kan håndtere både rock, hip-hop, pop, jazz og klassisk uden at kløjes. Den kan spille djævelsk højt uden at forvrænge. Den kan levere en bas, der kan mærkes i mellemgulvet og balancen i lydbilledet er lige i vinkel.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.