Teknologi

Se den episke “trailer” for den kommercielle rumstation

Nu kan du investere i en kolossal roterende rumstation, med chance for at vinde en tur xerop. Hvis den bliver bygget …

rumstation

Velkommen ombord på Von Braun-rumstationen; en kolossal roterende rumstation i kredsløb om Jorden med rigeligt med plads til både videnskabelige formål og rumturisme. Det er visionen bag firmaet Gateway Foundation, der er stiftet en tidligere pilot og en tidligere jetmotor-ingeniør. I en lækker ny video på Youtube fortæller firmaet om sine ambitiøse planer – deriblandt et Hilton rumhotel-modul. Se videoen herover.

rumstation
Sådan forestiller Gateway Foundation sig kontrolrummet. Star Wars-inspireret?

“Rumstationen vil gøre det muligt for at tage de første skridt mod en kolonisering af Månen og Mars og vil, i sidste ende, indvarsle en ny æra af opdagelsesrejser, hvor vi rejser gennem vores solsystem og opdager hvad der findes derude,” skriver firmaet på sin hjemmeside.

Da det er en roterende rumstation, kan den simulere tyngdekraft og dermed gøre det nemmere og sundere for mennesker at opholde sig på stationen i længere tid af gangen. Fem porte udgør derudover en “lufthavn” hvor rumfærger kan hente og aflevere mennesker og udstyr til rumstationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bliver den bygget?

Nu ER der jo tale om drømme. Men Gateway Foundation tilbyder en form for medlemsskab, der giver adgang til et lotterisystem, hvor man kan vinde en tur til deres rumstation. Hvis den nogensinde bliver bygget. 

MERE OM SAMME EMNE:

Det er et imponerende ambitiøst projekt, der ville kræve enorme resourcer at bygge – ikke mindst økonomisk. Mon ikke Gateway Foundation burde allierede sig med økonomisk velstillede personer med lige så storslået planer om rumrejser? Vi kigger på dig, Elon Musk …

Under alle omstændigheder er det en fascinerende drøm – og video.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.