“Hvad er noget af det bedste ved at være administrerende direktør for Fisker Inc.?” Sådan spørger Henrik Fisker retorisk i en mail, han har sendt ud i dag. Det er tydeligvis at køre den bil, han selv har designet, på en testbane. De første prototyper af Fisker Ocean er rullet ud fra fabrikken, og i en video viser Fisker, at den er kommet på testbane.
“Disse prototyper vil gøre det muligt for vores ingeniører at teste og tune hver eneste detalje af Fisker Oceans ydeevne og sikre, at alle aspekter af Fisker Ocean er taget hånd om, når produktionen starter i november i år,” skriver Fisker.
Han oplyser videre, at bilen i de kommende måneder skal gennem højhastighedstests, ekstreme forhold og vejrtest, crashtest og et komplet sæt præstations- og sikkerhedsvurderinger.
Artiklen fortsætter efter annoncen

