×
TeknologiTophistorie

Telia ’advarer’ ved køb af Huawei-telefoner

Telia er begyndt at advare om risikoen for manglende opdateringer, hvis du overvejer at købe en Huawei-telefon gennem selskabet.

Teleselskabet Telia er nu begyndt at informere potentielle Huawei-købere om risikoen for manglende opdateringer. Det skriver MereMobil. På samtlige Huawei-telefoner i Telias webshop er der nu vedhæftet en bemærkning, der forklarer om Huawei-situationen. Telia gør det sandsynligvis for at undgå problemer med utilfredse kunder i fremtiden.

Telia skriver blandt andet, at du ”ikke vil have mulighed for at modtage softwareopdateringer på dine Google apps (såsom Youtube, Gogle Maps og Gmail)”. De skriver videre, at man kan vælge at tilgå tjenesterne via en webbrowser i stedet.

Med hensyn til sikkerhedsopdateringer, så oplyser Telia – i overensstemmelse med kinesernes egne løfter – at Huawei selv vil implementere ”nye softwareopdateringer, opdateringspakker og fejlrettelser”.  De forsikrer samtidig, at man derfor ikke skal være bekymret om mobil eller tablet ikke modtager sikkerhedsopdateringer.

Huawei
Denne information gives til Telia-kunderne (foto: MereMobil)

Et oplyst grundlag

Telia oplyser til MereMobil, at teksten er blevet tilføjet, så kunderne kan handle ind på et oplyst grundlag.

– Vi gør det for at informere kunderne bedst muligt i forbindelse med overvejelser og eventuelle køb, da der kan forekomme fremtidige påvirkninger i brugeroplevelsen efter udløb af Huaweis midlertidige licens, siger pressechef Mads Houe til mediet.

Der spekuleres dog også i, at Telia ønsker at lægge afstand til den kinesiske gigant og sikre sig mod sure kunder, der risikerer fremtidige udfordringer med deres købte telefoner.

Telias oplysninger om telefonerne kan læses direkte på denne side.

Sagen kort …

Den 13. august udløb en midlertidig licens, hvilket kan betyder, at Google ikke vil kunne sikkerhedsopdatere hverken nyere eller ældre Huawei-telefoner. Der er to muligheder: Enten forlænges licensen, så ældre telefoner stadig kan opdateres. Alternativt må Huawei selv sørge for opdateringer fremover.

En af de tjenester der forventes at bliver berørt, er den såkaldte SafetyNet, der bruges som sikkerhed af en række væsentlige finansielle apps, eksempelvis banker og NemID. Læs mere i disse artikler:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.