Elbiler

Store bilproducenter overvejer batteriskifte

Volvo, Polestar, Fiat, Citroën, Opel og Peugeot leger alle med tanken om batteriskifte som et alternativ til lynladning.

batteriskifte

Kinesiske Nio har indtil videre gået enegang med sin strategi om batteriskifte som et alternativ til lynladning. Men sådan bliver det muligvis ikke ved med at være. Flere bilproducenter viser interesse for løsningen, der blev introduceret allerede for mere end ti år siden med Better Place.

Tidligere i december meddelte kolossen Geely nemlig, at de har indgået et strategisk samarbejde med Nio omkring batteriskifte. Geely ejer mærker som Volvo, Polestar og Zeekr og er altså ikke nogen miniput.

De to virksomheder vil samarbejde om en standard og teknologi til batteriudskiftning samt udvikling af bilmodeller med udskifteligt batteri. Der skal også ske en fælles udbygning og drift af de stationer, hvor skiftet gennemføres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu vil kæmpekoncernen Stellantis med mærker som Fiat, Citroën, Opel og Peugeot også teste batteriudskiftninger. Det skal ske i samarbejde med amerikanske Ample, der udvikler teknologi til formålet. Ample har tidligere indledt samarbejde med danske Fisker, der næste år lover en udgave af Fisker Ocean, hvor batteriet kan byttes.

Læs mere: Fisker Ocean fås med batteriskifte næste år.

På Amples modulstationer vil det være muligt at skifte batteriet i en elbil på fem minutter. Et første forsøg er planlagt til at starte i Madrid næste år med Fiat 500e om testbil. I den spanske hovedstad er der allerede fire stationer fra Ample og yderligere 12 kan findes rundt omkring i San Francisco i USA.

MERE OM SAMME EMNE:

Nio er langt længere fremme. I Kina er der over 2.000 såkaldte Power Swap-stationer og i Sverige er der på kort tid åbnet syv. Senest i Malmö. Herhjemme har Nio åbnet en station til batteriskifte i Slagelse og der er planlagt en yderligere i Brønderslev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Yderligere 17 stationer er på tegnebrættet. Herunder et kort over placeringerne.

Batteriskifte

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.