Telenor fjerner fra nu forskellen på kundernes datapakke i Danmark og resten af EU. Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse her til eftermiddag. Ændringen gælder alle abonnementer, så kunderne kan tage samme datamængde med på rejsen, frem for at være begrænset til en mindre EU-pulje.D
»Vi mener, at Europa skal opleves som ét digitalt område, og derfor giver vi kunderne samme data i Danmark og resten af EU,« siger Christian Hoffmann, privatkundedirektør i Telenor.
Forskellige priser hjemme og ude
Afskaffelsen af roamingafgifterne betød ikke, at hele den danske datapakke nødvendigvis fulgte med til udlandet. Som Digitaliseringsstyrelsen forklarer, kan udbyderne sætte en grænse for dataforbruget i EU efter reglerne om rimeligt forbrug, også kaldet fair use. Det gælder blandt andet abonnementer med ubegrænset data.
Artiklen fortsætter efter annoncen

