I en pressemeddelelse fortæller danske Henrik Fisker, at hans europæiske hovedkvarter kommer til at ligge i München, Tyskland. Det er ikke langt fra Magna Styer-fabrikken i Østrig, hvor SUV’en Fisker Ocean skal bygges. Det er også her Jaguar i-Pace bygges. Planen er, at Fisker vil begynde leveringer af bilen i november 2022.
Mere interessant er det, at Henrik Fisker også deler informationer om, hvor mange forudbestillinger på Fisker Ocean, han har modtaget indtil videre.
Per igår, den 26. oktober, er der kommet 8.871 forudbestillinger på bilen. Den seneste store samlede ordre kom, som vi skrev forleden, fra det app-baserede danske taxafirma Viggo, der har bestilt 300 eksemplarer.
Artiklen fortsætter efter annoncen


