I dag har Netflix offentliggjort den første teaser til den anden danske Netflix Original-serie Equinox. Samtidig er der blevet sat dato på den globale premiere, der bliver den 30. december.
Serien består af seks episoder og er baseret på den anmelderroste podcast Equinox 1985 af Tea Lindeburg og har blandt andre Danica Curcic (Broen, Kriger) og Lars Brygmann (Dicte) på rollelisten.
Ifølge Netflix er Equinox en “karakterdrevet, overnaturlig thriller om en ung kvinde ved navn Astrid (Danica Curcic), der er stærkt berørt af sin søsters og søsterens klasses uforklarlige forsvinden tilbage i 1999. Serien foregår i Danmark og springer frem og tilbage mellem nutiden og året 1999, hvor det hele begyndte”.
Artiklen fortsætter efter annoncen


