Denon har leveret en pladespiller, der skiller sig markant ud fra de øvrige i testen. Ikke alene er Denon DP-300F en smule billigere end de øvrige – den er også fuldautomatisk, så både arm og hastighed styres ved hjælp af knapper. Ydermere har den indbygget pickup-forstærker. Det er simpelthen det tætteste, du kommer på en cd-afspiller, der kan spille vinylplader. Her på redaktionen er vi ikke pjattede med konceptet, for den dyre mekanik må betyde, at der er sparet andetsteds.
Firser-plastik
Det kunne for eksempel være designet. Det er … ekstremt firser-hifi-plastik-agtigt. Den vil passe perfekt ind i et stereorack med forstærker og båndoptager. Plinten er fremstilet af aluminium, men eksklusiv ser den ikke ud. Nærmere tværtimod. Når man ser, hvad man får til samme pris andetsteds, så er der ikke meget der frister ved DP-300F – altså med mindre, man decideret går efter en fuldautomatisk pladespiller og er bedøvende ligeglad med designet. Det er vi ikke.
Opsætningen kræver en smule, når pladespilleren er hevet ud af papkassen. Først skal pladetallerken, pickup og kontravægt monteres – og så sættes de respektive stik på plads. Men det mest avancerede er justeringen af nåletrykket, der kræver lidt tålmodighed. Manualen er ganske fortrinlig, idet den nemt får dig gennem processen. Der er, som nævnt, en intern pickup-forstærker i pladespilleren, men den kan temmelig nemt slås fra, hvis du foretrækker at benytte en ekstern (og måske bedre) RIAA. Knappen sidder gemt under pladetallerkenen.
Denon DP-300F er nærmest en cd-afspiller
Som den eneste i koblet er Denon DP-300F en fuldautomatisk pladespiller. Det betyder, at pickup’en selv kører ind på vinylskiven, når du trykker på ”start” og kører ud på plads, når pladen er afsluttet – eller du trykker på ”stop”. Begge knapper er fikst lokaliseret på fronten af pladespilleren.
DP-300F har yderligere to knapper, der bestemmer henholdsvis hastigheden og vinylpladens størrelse. Dermed kan du både spille 7”- og 12”-singler i 45 rpm eller hele 12”-albums i 33 rpm uden at skulle røre ved armen selv. Det slipper du dog ikke for, hvis du spiller f.eks. 10”-skiver – men de er altså også relativt sjældne.
Betjeningen fungerer eminent, omend den er en kende langsom til at komme i gang.
Det største problem, vi har med mekanikken, er faktisk lyden. Det kan lyde som en petitesse, men man kan simpelthen høre plastiktandhjulene knase, når armen kører ind eller ud. Og det lyder som om, der ikke skal meget slitage til førend noget knækker. Vi kan snildt tage fejl, men det er den følelse vi får. Det er ikke lyden af kvalitet.
Overraskende fin lyd
Og apropos lyd og kvalitet: Bedømt ud fra lydkvalitet alene, følger DP-300F faktisk godt med de øvrige i feltet. Den er en smule mere resonansfølsom end de øvrige, men det er også en billig pladespiller. Lydbilledet er overraskende stort og der er fine detaljer i toppen. Der mangler – efter vores præferencer – lidt i bunden, der har tendens til at mudre. Og detaljer i mellemtonerne, for eksempel de sagte violiner i Goldfrapps ’Clay’, bliver lidt anonyme. Men overordnet set fik vi mere lyd ud af DP-300F end vi forventede.
Der er endda fine muligheder for at få endnu bedre lyd, idet pickup’en nemt kan skiftes ud med en bedre model, hvis man skulle ønske det med tiden.
Hvis du vil have en forholdsvis billig pladespiller, der spiller fint til prisen og vil undgå manuel betjening, er Denon DP-300F et glimrende valg. Den er supernem at betjene og har gode udvidelsesmuligheder.