Engang imellem skal man sætte sig ambitiøse mål, for at komme fremad. Således har det kinesisk-svenske bilmærke Polestar netop meldt ud, at de har iværksat Polestar 0 Project, der skal munde ud i en 100 procent klimaneutral bil senest i 2030. Bilproducentens anden elbil, Polestar 2, kommer til Danmark i andet halvår i år, men på trods af, at den kører på el, er den ikke helt klimaneutral.
– I dag forlader Polestar 2 fabriksporten med et CO2-fodaftryk. I 2030 vil vi præsentere en bil, der ikke gør det, siger Thomas Ingenlath, der er administrerende direktør for bilproducenten.
Planerne blev meldt ud tirsdag under præsentationen af Polestars første årsrapport. De indebærer, at også produktionen af bilen skal være fuldstændig klimaneutral. Inklusive produktionen af batterierne.
Artiklen fortsætter efter annoncen

