Det er især de unge mellem 18 og 29 år, som står for kontodelingen. Når de spørges til årsagen, så er svaret at det er let, men også at de synes streamingtjenesterne ganske enkelt er for dyre.
I deres gode ret til sanktioner
Dansk Erhverv konkluderer ligeledes, at hvis kontodelingen forbliver på dette niveau, så vil det sandsynligvis forringe indholdet og have skrappere konsekvenser i fremtiden.
“Vi ved godt, at det ikke er i orden. Desværre lader der til at være opstået den kultur omkring logindeling, at det langt hen ad vejen er okay alligevel. Det, man måske glemmer, er, at det for det første er det ikke tilladt. Og for det andet, så betyder det, at når vi ikke vil betale det, som det koster for tjenesterne og indholdet, ja så må virksomhederne og producenterne enten skære ned på mængden eller kvaliteten af indholdet. Indtil videre har konsekvenserne for brugerne været relativt milde, men vi ser allerede, at virksomhederne begynder at sætte hårdere ind over for de her delinger, og det er de selvsagt i deres gode ret til,” siger vicedirektør i Dansk Erhverv Casper Klynge.
Prisen på streaming gør udslaget
Den primære årsag til delingen skal findes i priserne. 75 procent svarer dog at de ville beholde sin streaming, skulle det blive umuligt at dele.
Artiklen fortsætter efter annoncen