Teknologi

Rejsekort skal skiftes ud med kreditkortet

De blå standere skal droppes og Rejsekort knyttes sammen med kreditkortet, afslører nytiltrådt direktør for Rejsekort & Rejseplan A/S.

Rejsekort app

I en ikke så fjern fremtid vil man kunne checke ind i busser, metro og tog ved blot at bruge sit kreditkort. Hverken en app eller et fysisk Rejsekort bliver nødvendigt. Det fortalte Tina Hørbye Christensen, der er nytiltrådt direktør for Rejsekort & Rejseplan A/S, under Kollektiv Trafik Konferencen i København. Det skriver Version2.dk.

Løsningen benyttes allerede i mange andre europæiske lande, mens vi herhjemme fortsat må lede efter en blå stander, når der skal tjekkes ind eller ud. Med mindre vi bruger app’en, forstås. Men standerne vil forsvinde, når den nye kreditkortløsning er klar.

De blå standere, der blev introduceret for ti år siden, er nemlig ikke teknisk avancerede nok til at kunne håndtere kreditkortløsningen. I stedet skal der opstilles standere med NFC-teknologi, der kan kommunikere med både smartphones, smartwatches og altså kreditkort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye, avancerede standere – og den nye kreditkortløsning – skal efter planen være rullet ud i 2026.

MERE OM SAMME EMNE:

I løbet af oktober afsløres der mere om den store omlægning, som systemet skal igennem. Sammen med planerne åbnes der for et udbud, hvor udviklere og virksomheder kan byde ind på opgaven.

Det er ikke mere end en måneds tid siden at Rejsekort som app blev åbnet for alle danskere over 18 år. Den blev lanceret for en begrænset gruppe brugere tilbage i starten af april måned.

Læs mere:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.