Den 10. juli 2025 markerede et grønt gennembrud i dansk luftfart: Et 100 procent elektrisk fly lettede fra Sønderborg og fløj direkte til København. Dermed blev Danmark det første land i Europa til at sende en kommerciel indenrigsrute i luften – helt uden udledning.
Flyet, en Alia CTOL fra amerikanske Beta Technologies, er spækket med teknologi og ambitioner. Det drives udelukkende af batterier og er designet til både passagerer og fragt. Og denne første flyvning blev ikke bare en teknisk test – det blev en symbolsk opfyldelse af statsminister Mette Frederiksens løfte fra nytårstalen i 2022: At danskerne senest i 2025 skulle kunne flyve grønt på en indenrigsrute.
“Du kunne mærke, at der blev skrevet historie, da flyet lettede,” siger Tanja Have, direktør for GOTO Sønderborg. “Det her viser, at Danmark og Europa er klar til at tage et vigtigt skridt mod grøn luftfart.”
Artiklen fortsætter efter annoncen



