×
TeknologiTophistorie

Nu fordobles hastigheden på USB-C

Næste generation af USB-C bliver dobbelt så hurtig – og du behøver ikke nødvendigvis at skifte dine kabler.

Når den næste version af USB-standarden kommer, kan vi se frem til en gedigen hastighedsforøgelse. Det lover i hvert fald den såkaldte USB Promoter Group, der har prominente medlemmer som Apple, Intel og Microsoft.

USB 4.0 Version 2.0 hedder standarden og den bliver officiel til november. Herefter skal producenterne, naturligvis, implementere den, førend vi brugere får glæde af den.

Standarden fordobler simpelthen overførselshastigheden til 80 Gbit/sek, og den gør det uden at der skal nye stik til. Det er fysisk de samme, som de nuværende USB-C stik. Du vil heller ikke nødvendigvis skulle skifte dine eksisterede kabler. USB Promoter Group fortæller nemlig, at kabler, der understøtter 40 Gbit/sek automatisk vil kunne håndtere den højere overførselshastighed.

Der vil dog også blive arbejdet nye aktive USB-C kabler, der garanterer 80 Gbit/sek.

– De løsninger, der vil få mest gavn af hastighedsforbedringen, omfatter højtydende skærme, lagerløsninger og USB-baserede docks og hubs, siger USB Promoter Group-leder Brad Saunders i en meddelelse.

Ud over USB 4 Version 2.0 laver organisationen også opdateringer til USB 3.2 standarden. Den skulle nu blive hurtigere en 20 Gbit/sek, men præcis hvor meget nævnes ikke.

EU indfører i efteråret 2024 en lov, der gør der gør USB-C til standard for opladning af mobiltelefoner, tablets, kameraer og andre enheder.

Via
Tek.no
Kilde
Busineswire
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.