USB-C får stor opgradering: Næste version kan lade enheder med 240W

Næste generation af USB-C får en stor opgradering: Næste version kan lade enheder med 240W.

USB-C-standarden gør det snart muligt at tilslutte strømkrævende enheder som gaming-laptops, dockingstationer, 4K-skærme og printere. Næste generation af USB-C kan nemlig levere op til 240 watt. Den maksimale effekt er altså mere end fordoblet, sammenlignet med det nuværende maksimum på 100W.

 

Branchegruppen der udvikler teknologien, USB Implementers Forum, afslørede den markant forøgede effekt i version 2.1 af USB Type-C standarden. Den nye mulighed for 240 watt, kaldes Extended Power Range eller EPR.

Hundrede watt har tjent mange formål, men der er markeder, der kan drage fordel af mere strøm – enheder som gaming-notebooks eller måske en dockingstation, der kan distribuere mere strøm til de ting, der er forbundet med det.” Lyder det fra USB-IF.

 

For at kunne lade en enhed med 240W kræver det både et kompatibelt kabel, en enhed der understøtter det og selvfølgelig en oplader der kan levere 240W.

“Kabler, der understøtter 240 watt, vil have yderligere krav for at imødekomme de nye niveauer. Og USB-IF vil kræve, at kablerne bærer specifikke ikoner, så slutbrugere visuelt kan bekræfte, at kablet understøtter op til… 240W.” Lyder det fra USB-IF.

 

USB-IF forventer at lancere standarden i anden halvdel af 2021. Der er altså ikke lang tid til, at vi ser den nye USB-C 2.1 standard på gaden.


Læs også: Ny Nintendo Switch med OLED-skærm er på trapperne

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.