Drømmer du om at eje en del af en dansk virksomhed, der bygger elektriske motorcykler? Nimbus Motorcycles har åbnet sin femte og sidste aktieemission med målet om at rejse 10 millioner kroner.
Pengene skal blandt andet bruges til at finansiere færdiggørelsen af en helt ny elektrisk motorcykel, baseret på den ikoniske Nimbus Model C. En model der går under kælenavnet ’Humlebien’, der blev lanceret i 1934 og i mange år blev brugt af det danske politi, postvæsen, forsvar og brandvæsen.
Selskabet har siden 2020 samlet 1225 danske investorer, der har bidraget med 11,5 millioner kroner til projektet. Indtil videre er der dog ikke kommet andet end en prototype ud af indsatsen. Derimod satser selskabet også på elcykler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

