Elektronik

Er iPhone 14-design bekræftet ved et uheld?

Det lader til, at Apple ved et uheld har bekræftet, at iPhone 14 får ny to-delt notch. Det sker i en video til udviklere. Men bedøm selv ...

iPhone 14

Længe har der verseret rygter om at iPhone 14 Pro-modellerne, der kommer senere på året, vil få en to-delt notch, nærmest som et væltet udråbstegn. Nu lader det til, at Apple selv har bekræftet de rygter.

I en video, der er fremstillet til udviklere i forbindelse med World Wide Developers Conference, WWDC, er iPhone-ikonet nemlig udstyret med den nye “udråbstegn-notch”.

Det er vores kolleger hos svenske Teknikveckan der har været skarpe. De fortæller yderligere, at det gamle iPhone-design er vist i alle de øvrige udvikler-videoer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

iPhone 14 Pro
iPhone-ikonet har fået ny notch. Stillbillede fra udviklervideo.

Apple fremstiller hvert år instruktionsvideoer, der viser udviklerne, hvordan de udnytter de nye funktioner i eksempelvis iOS og macOS. Denne video er en introduktion til AR-funktioner i iPhone.

MERE OM SAMME EMNE:

Teknikveckan har været så venlige at klippe de sekunder ud, hvor det nye ikon popper frem. Men vil du hellere hellere tyge dig gennem originalvideoen, kan den ses her.

Du kan læse om de nye funktioner i iOS 16 lige her. Styresystemet udkommer sandsynligvis til september, når de nye iPhone 14 modeller er blevet præsenteret.

Mere fra WWDC 2022:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.